Lidt om hvem er vi?


Kvalitet og erfaring med leasing

Vi er kun fire faste medarbejdere i WEISS LEASING – nemlig mig, min hustru Berit min datter Julie og min søn Nicolaj. De har alle en kompetent og effektiv tilgang til administration og marketing. Deres dygtige arbejde gør, at jeg kan fokusere på det, jeg er bedst til – nemlig salg, service og købmandskab. Derudover har jeg et udbygget net af faste samarbejdspartnere, der er med til at sikre kvalitet i både den økonomiske og den produktmæssige del af leasingprocessen.

Udsøgte biler hentes hjem fra Tyskland

Jeg har købt og solgt mange hundrede biler gennem årene, og jeg har også hentet mange udsøgte biler hjem fra Tyskland. Ved siden af mit job som selvstændig købmand har jeg faktisk altid haft en “nebengeschæft” som bilhandler. Derfor har tanken om at starte mit eget selskab med fokus på leasing af lækre biler aldrig været fjern. Da COOP så pludselig valgte at give mig et godt tilbud på at købe mit Super Best Supermarked, var jeg klar over, at tiden var inde til at realisere min livsdrøm.



Lave omkostninger giver skarpe priser

Vores kunder kan forvente at få et trygt og super-professionelt forløb gennem hele leasingprocessen. De kan også forvente at få virkelig skarpe priser, da vores omkostningsniveau er blandt branchens laveste.

Fra start til slut hjælper vi vores kunder med at realisere deres drøm om at køre i en dejlig, topudstyret bil til fornuftige penge. Bilerne kommer fortrinsvis fra Tyskland og er gennemtestede og serviceret på de rigtige mærkeværksteder. Alle vores biler leveres med en 12 måneders garantiforsikring, og de er realistisk prissat, så risikoen for, at restværdien er større end den reelle salgspris uden afgift er minimal.

Med udgangspunkt i vores kunders ønsker og behov laver vi en individualiseret leasingproces, hvor kunden kan deltage meget eller lidt. Vi er nærværende og overvåger kvaliteten i hele forløbet. Vi klarer alt det praktiske omkring bilen som f.eks. import, syn, toldsyn, klargøring og plader. Din bil bliver udleveret køreklar, fiks og færdig.

Derfor er resultatet altid det samme:
En tryg proces, en skarp pris og en lækker bil.


Flemming WeissFlemming Weiss
Indehaver
Berit WeissBerit Weiss
Økonomi
Julie WeissJulie Weiss
WEB
Nicolaj WeissNicolaj Weiss
Blæksprutte



_____________________________________________________________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________________________________________________________

Hvad siger kunder der har købt eller leaset bil gennem os?